Del 1: Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg

43:42
 
Share
 

Manage episode 290938796 series 2917491
By Det Kgl. Bibliotek. Discovered by Player FM and our community — copyright is owned by the publisher, not Player FM, and audio is streamed directly from their servers. Hit the Subscribe button to track updates in Player FM, or paste the feed URL into other podcast apps.

Denne podcast er første del af samtalen med Chimamanda Ngozi Adichie. Hør anden del af samtalen via dette link.

Mød den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg til International Forfatterscene.

Chimamanda Ngozi Adichie er for længst blevet et verdenskendt litterært navn. Adichie fik sit store gennembrud med romanen Half of a Yellow Sun (2006, oversat til dansk i 2007: En halv gul sol), som senere blev filmatiseret. Efter denne fulgte den litterære succes Americanah (2013), som har vundet talrige priser og som er blevet oversat til mere end 25 sprog, og det var med denne i fokus, at hun i 2014 gæstede International Forfatterscene i samtale med Synne Rifbjerg.

Med hudløs ærlighed og humor fortæller Adichie historien om den unge Ifemelu og hendes tid i USA, hvor hun færdiggør en uddannelse og begynder at skrive bloggen ”En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere”. Gennem Ifemelus oplevelser skildres levevilkår for en sort kvindelig immigrant i USA og de kulturforskelle mellem Nigeria og USA, hun støder på – ikke bare i det amerikanske samfund men også i kølvandet på sin retur til Nigeria som en amerikaniseret nigeriansk kvinde.

Americanah er grundlæggende en fortælling om længsel efter at høre til, og Adichie viser med sin litterære prosa, hvordan hår – helt specifik afrohår – får politisk betydning og bliver en måde, hvorpå læseren får indblik i bogens temaer: race, køn og identitet.

Podcasten blev optaget til arrangement i Den Sorte Diamant 2014.

72 episodes